Teater: Stakkels teenager kl 11

Foto: tegning af Stakkels teenager
Tid
11:00 - 12:00
Bibliotek
Hvalsø Bibliotek
Adresse

Skolevej 12
4330 Hvalsø
Danmark

Teenagere dummer sig. Fordi de vil være seje. Og vil have en kæreste. Og fordi de ikke ved noget. Og tror, de ved alt.

Teenageren står komplet åben og uforberedt, med en krop og et sind som med store og daglige forandringer tilpasser sig det kommende voksenliv.
Vejen dertil er brolagt med forelskelse, eufori, fornemmelsen af at være helt forkert, og følelsen af at være den eneste i verden der har det sådan.

Stakkels teenager fletter dramatiserede, selvoplevede historier sammen til en forestilling. Det foregår på teenagerens slagmark: klasselokalet, dansegulvet, eller ungdomsklubben, men fortælles med samme vigtighed, som var det en egentlig slagmark, hvor kampe om piger, status, og kampen mod teenagerens egen selvtillid, udspilles. Altså i dagligdags, genkendelige arenaer.

Aske Ebbesen og Caspar Samsø Clausen, står på scenen som voksne mænd, mens de fortæller og dramatiserer deres historier fra et teenagetid. De er afsluttede dramatiske historier og omhandler oplevelser som er karakteristisk for et typisk teenageliv.
Det understreger at det er en universalhistorie. Selv de voksne har været igennem det samme!

 

Skolerne får tilsendt særskilt tilmeldingslink!