Bag om billederne
Lokalhistorien står ikke stille. Det gør Erik Jørgensen heller ikke. I to årtier har han været arkivets trofaste arkivfotograf og – som han selv benævner – selvudnævnt kongelig hoffotograf, omend med et smil på læben og et glimt i øjet. Med kameraet ved hånden fortsætter han med at stille skarpt på lokalhistorien, til glæde for alle historieinteresserede. Og dem er der heldigvis rigtig mange af. Det gør det selvfølgelig heller ikke værre at vores historie trods alt er så fotogen. Ligesom alle de frivillige ved arkivet er Erik en del af hele Lejre Kommunes hukommelse.
Af Søren Pedersen Kongshøj
På en torsdag i november, med et vejr som utvivlsomt bevidner om at efteråret nu snart overgiver sig til vinteren, interviewer jeg arkivfotografen Erik Jørgensen. Vi tager plads i sofaen i Hvalsø Bibliotek, få skridt fra arkivet. Som med alt hvad vi laver i arkivet, følger arkivkaffen os trofast hvor end vi går hen. Jeg har forberedt nogle enkelte spørgsmål, som jeg finder frem, imens Erik fremfinder et billedalbum, med nogle af hans tidligste billeder, fra sit virke som arkivfotograf.
Hvor mange år har du taget
billeder for arkivet? spørger jeg
”20 år,” svarer Erik med et smil. “Jeg fik en blodprop i hjernen tilbage i 2001 og derefter en masse genoptræning og til sidst fik jeg så en ny fritidsinteresse. Jeg kom hjem der efter 2001 og så skulle jeg jo finde ud af hvad jeg så skulle lave. For jeg kunne jo ikke lave de samme ting som jeg kunne før. Men jeg har altid interesseret mig for de ting der sker omkring mig. For mig startede det med anlægningen af cykelstien fra Hvalsø mod Vester Såby. Dengang var det papirbilleder. Og sådan nogle skulle jo fremkaldes. Og så fandt jeg hurtigt ud af hvad det kostede, og det kunne jo hurtigt blive dyrt. Så derfor gik jeg over til digitalkamera. Nu er jeg på mit tredje kamera. Til at starte med tog jeg billeder privat, blot som fritidsinteresse, men så begyndte jeg at komme på arkivet da det lå på Østergade under Bente Tranes ledelse. Bente fortalte meget levende, husker jeg. Hun formidlede også til børn. Og jeg har ofte taget billeder når hun har holdt foredrag og så videre.”
"Jeg møder jo en masse skønne mennesker og får
nogle gode snakke – det påskønner jeg enormt
meget"
Hvilken tilknytning har du
til Lejre Kommune?
"Jeg flyttede hertil i 1984. Jeg kommer fra en lille by syd for Holbæk. Jeg fik en kæreste, som senere blev både min kone og til sidst min ekskone. Hun boede i et hus ude på Tølløsevej. Vi købte hus oppe på Hyldebjerg. Jeg ville ikke have længere end 20 minutter til arbejde. Jeg var hos Sivertsen inde i Roskilde, hvor jeg arbejdede på lageret. Så det passede mig jo perfekt."
Hvad kendetegner dine billeder?
”Min interesse er at følge et byggeri, anlægning af vej og meget mere fra før til slut. I mine fotos vil man for eksempel se billeder af en grund, før der overhovedet er startet noget som helst. Som eksempler kan nævnes Trebiens Allé, Hyldegaard og Søtorvet.”
Og netop det med at motiverne følger et projekt fra »før« til slut er vigtigt at understrege. Det er nemlig den helt specielle niche, som Eriks fotografering omfavner.
Hvad kræver det af dig at være frivillig ved
arkivet?
”Det kræver at man kommer vidt omkring og altid husker at have kameraet med. Og hvis man så af en eller anden grund ikke lige har det med, ja så må man skynde sig hjem efter det. Og så kræver det jo først og fremmest at jeg er opsøgende og at jeg følger med i rygter og den skrevne presse. At holde sig opdateret om hvad der sker – men også hvad der bliver skrevet om hvad der sker. Her orienterer jeg mig gennem folkebladet, dagbladet og hvad jeg ellers hører. Men ingen Facebook. Jeg bruger ikke så meget tid på den slags – jeg vil hellere komme ud.”
Hvad får du ud af at arbejde som frivillig
arkivfotograf?
”Jeg møder jo en masse skønne mennesker og får nogle gode snakke – det påskønner jeg enormt meget. Det giver glæde og indhold i min hverdag. Og så bidrager jeg til vores efterfølgere ved at sikre at arkivet har billeder af hvad der rør sig i lokalområdet. Arkivet får mine billeder og afgør hvordan de skal bruges. Det er altså to ting, som jeg synes er rigtig fedt ved at være fotograf. Dels at jeg får snakket med en masse mennesker når jeg er ude med mit kamera – og når jeg så kommer på arkivet, får jeg også en masse viden.”
Vil du anbefale det at
være arkivfrivillig til
andre?
”Selvfølgelig,” svarer Erik helt resolut. ”Det giver så meget. Det giver en masse socialt og en masse gode snakke. Og man møder nogle fine mennesker.”
Med de ord afslutter vi interviewet. Og jeg vil give Erik helt ret. Man møder nemlig nogle rigtig fine mennesker i Lejre Arkiv. Ikke mindst, kan man være heldig at møde arkivfotografen. Vi pakker vores ting og bevæger os tilbage til arkivet. Tiden er fløjet, som tiden jo så ofte gør og nu er det ved at være frokosttid i arkivet, så vi bevæger os ind og tager plads i arkivfællesskabet.
