Pilen

En af de afgørende faktorer for vækst og udvikling af et område er transport. I Lejre kommune fokuserer man i fortællingen om vækst ofte på Roskilde Landevej eller Nordvestbanen fra 1875 som afgørende. Dette er sandt nok, men der har været andre muligheder tidligere, blandt andet den nu glemte skibsrute mellem Lyndby og Roskilde over Gershøj og Selsø.

I Lejre lokalhistoriske arkiv findes billeder og flere dokumenter med relation til det gode skib Pilen, der mellem 1907 og 1928 i fast rutefart befor strækningen mellem Roskilde Havn og Hornsherreds østkyst.

Når man i begyndelsen af 1900-tallet skulle transportere personer og varer fra Lyndby, Gershøjområdet og Selsø, har vejenes beskaffenhed været ringe, de har i bedste fald været macadamiserede. Det har taget ganske lang tid at komme fra dette område til Roskilde ad landevejen, og for producent og handlende har området været lidt af en blindtarm i trafikøkonomisk henseende. Især de lokale landmænd og købmændene fra Roskilde har savnet et stabilt bindeled mellem Hornsherred og den større købstad Roskilde uden om landevejene. Nordvestbanen kunne af gode grunde ikke helt dække dette behov, da den nordligst beliggende station i forhold til Hornsherred var Hvalsø, alternativt har man nord for Skibby kunnet benytte Frederikssund som station. Skulle der transporteres passagerer og gods fra det økonomisk lidt isolerede Lyndby-Gershøjområde, var en skibsrute derfor oplagt. 

Bagmændene bag ruten var folk fra Roskilde og interessenter fra Hornsherred, som i 1907 stiftede selskabet Baadfarten Lyndby-Roskilde A/S med udstedelse af aktier a 100 kr. stykket, hvilket svarer til ca. 8000 kr. i nutidspenge. De signerede aktier, der findes i Lejre arkiv viser, at bestyrelsen i 1907 bestod af en læge, en mejeribestyrer, en møller, to gårdejere og to af de større købmænd i Roskilde – bl.a. Brdr. Lützhøfts Efterfølger, der i dag er kendt som det arbejdende museum ”Lützhøfts Købmandsgaard”. Alt i alt et udsnit af såvel producenter som handlende, hvor alle parter har haft deres fordele af kompagniskabet.

Man bestilte et skib fra firmaet ”Brdr. Andersen” i Frederikssund, som leverede skibet i 1907. Skibet blev døbt Pilen. Det blev bygget af træ og beklædt med eg på udsatte steder, og var 12,6 m. langt, 4,0 m. bredt og en dybgang på 1,4 m. Den lave dybgang var en fordel på Roskilde Fjord, der sine steder ikke er så dyb. Ifølge skibsregistrene havde det en tonnage på 18,20 BRT, og 8,21 NRT, der i 1914 ændredes til 18,99 BRT og 9,21 NRT. Skibet var udstyret med en petroleumsmotor på 20 hk, så Pilens stolte navn havde intet at gøre med farten. I dag er de fleste påhængsmotorer til mindre både på over 20 hk, og med skibets tonnage in mente har hastigheden næppe oversteget 4 knob – knapt 7,5 km/t. Fraregnet læsning og losning har den reelle sejltid varet omkring 3 timer. Der var ikke tale om nogen hurtigløber, men man har haft en praktisk person- og godstransport af lokalt snit. 

Til passagererne var skibet indrettet med to kahytter, hvoraf den største og mest magelige kunne rumme 20 passagerer. Der har været salg af forfriskninger, hvilket nok heller ikke var urimeligt rejsens varighed taget i betragtning.

Der skulle anlægges anløbsbroer, og ved Gershøj anlagdes en anløbsbro ud for kroen og i Lyndby (se billedet herunder) anlagdes en anløbsbro og et pakhus.

Som den første (og eneste) skipper ansattes den indvandrede tysker August Lüssow, født 1865. Han havde slået sig ned i Gershøj i 1893, hvor han i 1895 blev gift med Anna Hansigne Nielsen. Hvorfor Lüssow slog sig ned i Danmark – især da tyskere efter 1864 nok ikke var de mest populære - står lidt hen i det uvisse, men han holdt ved og opnåede endda dansk indfødsret i 1909.

Af fartplanen fremgår, at den første og eneste daglige afgang til hverdag var fra Lyndby kl. 7:15.

30 minutter senere sejledes der fra Gershøj.

Søn- og helligdage havde man to afgange, I visse perioder er der tillige sejlet op til Selsøområdet, hvor der var et landingssted ved Bryggevig. 

Når passagerer og gods således har været lastet i Hornsherred, er turen gået mod Roskilde.

Det har været en smuk tur i smult vejr, hvor man har sejlet forbi Okseholmen ved sydspidsen af Selsø, lidt senere har passeret Ægholm for så at sætte kursen sydøstligt indtil stedet, hvor Elleore ligger mellem Askehoved og Veddelev, for til sidst at gå stik syd med Roskilde Galgebakke til bagbord, for sluttelig at have Kællingehaven og Skt. Hans til styrbord inden man lagde til i Roskilde havn efter en tur på 3 timer. Om eftermiddagen kl. 15 sejlede man retur, medmindre man – som det fremgår af sejlplanen – ”lå over” i Roskilde, hvilket man ikke gjorde når der var ”Markeds-, Skifte-, og Helligdage”. På disse dage har trafikbehovet af naturlige årsager været noget større, og der har været flere afgange. Skibet har disse dage sejlet over 12 timer.

Om mandagen blev der tilmed sejlet med svin til slagteriet i Roskilde. Hvor mange svin, skibet har kunnet laste, vides ikke, men det må have kunnet betale sig.

Den rute, Pilen har tøffet igennem med såvel larm som petroleumsos ud af skorstenen, er i øvrigt i dag udlagt som Natura 2000 med beskyttede fuglehabitater. 

Man kan undre sig over, at turen har kunnet svare sig tidsmæssigt, men da landevejene som tidligere nævnt har haft en noget ringe beskaffenhed, ville turen med en hestevogn tage 5-6 timer på de 31 km mellem Selsø og Roskilde via landevejen. Lastbiler kom først til i et større omfang senere. Fragtraterne på skibet har sikkert også kunnet konkurrere med landevejstrafikken, og et skib har kunne laste betragtelig mere end en vogn, idet Pilens NRT (nyttevægt med varer, passagerer etc.) var 8-10 tons. Under 1.Verdenskrig har det trods rutens beherskede lokale snit heller ikke været nogen dårlig forretning, da de generelle fragtrater til søs kom op i et skyhøjt leje. Skibets registrerede tonnage steg i 1914 med omkring 0,5 tons, hvilket har betydet, at man kunne laste lidt mere. Man har kunnet knibe 5-6 grise flere med om mandagen, hvilket ikke var en ulempe for hverken landmænd i Hornsherred eller slagteriet i Roskilde.

Eventyret om Pilen varede 20 år, som måske ikke synes som så lang en periode, men dog længere tid end Den Midtsjællandske Jernbane også kaldet Midtbanen, der kun kørte fra 1928 til 1936. Jernbanen skulle være bindeleddet mellem Nordsjælland og Sydsjælland ned langs Hornsherred med et forløb Helsingør-Hillerød-Frederikssund-Hvalsø-Ringsted-Næstved og videre mod Tyskland. Bådfarten nedlagdes samtidigt med jernbanens fremkomst, angiveligvis udkonkurreret af Midtbanen.

Gershøj og Lyndby fik ikke den tænkte vækst. Gershøj kro har dog trukket kunder til, da kroen ligger ganske pænt, og i lighed med udviklingen andre steder udbyggedes den østlige side af Hornsherred med såvel sommer- som helårsboliger senere i det 20. århundrede, og er i dag kendt som et smukt rekreativt område.

Man kan undre sig over, hvorfor skibsruten nedlagdes. Midtbanens indflydelse er nok lidt overdrevet, da ruterne fra Selsø, Gershøj og Lyndby rent faktisk blev længere med jernbanetransport, og Midtbanen kom i øvrigt aldrig rigtigt for alvor i gang. Men måske var tiderne bare ikke til en skibsrute af den slags, måske blev landevejstrafikken forbedret, så transporttiden nedsattes, måske var den økonomiske rentabilitet efterhånden noget begrænset, eller måske var selve skibet efterhånden nedslidt. Skipper Lüssow var efterhånden også en ældre herre, så alt andet lige var nedlæggelsen måske ikke så overraskende.

Selve Pilens videre skæbne fortoner sig, og det vides ikke hvad der blev af båden. Den figurerer ikke længere i Skibsregistret. Måske har Pilen også efterhånden været noget slidt, så den er formentligt blevet hugget op.

Det forsvundne og i nutiden relativt ukendte firma ”Baadfarten Lyndby-Roskilde A/S” med ruten Lyndby-Gershøj-Selsø-Roskilde kan i dag stå som et minde om driftige folk, der ønskede at binde deres område sammen med den større købstad, og som havde en vis succes med dette