Lidt om Grundloven | Lejre Bibliotek & Arkiv

Danmarks Riges Grundlov var et opgør med enevælden og startskuddet på demokratiseringen af Danmark. Fejringen af grundlovsdagen er altså en fejring af demokratiet. Den første grundlov blev underskrevet i 1849 og siden har grundloven været ændret fire gange.

I det følgende vil vi se lidt nærmere på grundlovens tilblivelse, sammen med historiske arkivbilleder fra Lejre Arkiv, om samtiden i vores område.

Junigrundloven

Den første grundlov, junigrundloven, blev underskrevet af Frederik 7. den 5. juni 1849. Således fik omtrent 15 procent af den danske befolkning stemmeret. De som opnåede stemmeret var de borgere som var “uberygtede mænd over 30 år med egen husstand, som ikke modtog eller havde modtaget fattighjælp.” Det var således en noget snæver del af befolkningen, som fik medbestemmelse over landets styre og udvikling.

I midten af 1800tallet var der adskillige revolutioner i forskellige europæiske lande. Disse var et opgør mod enevældet, hvor befolkninger slet og ret krævede medbestemmelse over deres landes styre. Danmark var ingen undtagelse og den 5. oktober 1848 blev Den Grundlovgivende Rigsforsamling etableret.

Hans Peter Christiansen (f. 1849) og hustru Johanne (f. 1853). Hans Peter er således født omkring vores første Grundlov og Johanne 100 år før den seneste. På billedet står de foran Videsøhus, som nu er blevet en del af sagnlandet Lejre

Med Frederik 7. underskrift fik vi vores første parlament, Rigsdagen, som bestod af to kamre: Folketinget (med 100 medlemmer) og Landstinget (med 51 medlemmer).

Til folketingsvalg kunne de stemmeberettigede, hvert tredje år, stemme på en folketingskandidat, hvorimod landstinget blev afstemt hvert ottende år, hvor de stemmeberettigede stemte på valgmænd, som herefter valgte medlemmerne af landstinget. De stemmeberettigede havde således indirekte indflydelse på Landstingets sammensætning.

Indskrænkning af stemmeretten i 1866

I 1866 blev grundloven revideret, hvorved man indskrænkede stemmeretten. Efter slaget I 1864, hvorved Danmark mistede Slesvig, Holsten og Lauenborg til Tyskland, måtte Danmark have en ny grundlov. Dette åbnede op for et kritisk blik på konstruktionen af grundloven, hvor nogle af landets mest magtfulde – godsejerne – mente at folket havde fået for stor del af magten over landets styre. Derfor ændrede man konstruktionen fra 1848, således at de stemmeberettigede i den almene befolkning alene skulle vælge sammensætningen af Folketinget, hvorimod Landstinget skulle vælges af henholdsvis kongen og gennem en privilegeret stemmeret af valgmænd i enkeltmandskredse.

Lars Roed var født 1866 i Sæby, i en tid hvor landets styre blev mere elitært. Her ses han til vogns med pakket læs holdende på gårdspladsen i Brdr. Lützhøft's købmandsgård i Ringstedgade 6-8 i Roskilde

Parlamentarisme som styreform

I 1901 blev grundloven ændret, hvorved kongen anerkendte parlamentarismen som styreform. Indtil da blev regeringen udpeget af kongen. Men med det nye princip om negativ parlamentarisme, var det et krav at Folketinget og Landstinget havde tillid til regeringen. Regeringen måtte således ikke have et flertal imod sig.

Udvidet stemmeret i 1915

I 1915 blev grundloven igen ændret. Nu fik både bl.a. kvinder og tjenestefolk stemmeret, samt ret til at stille op til valg. Derudover blev stemmeretsalderen sænket fra 30 til 25 år. Ligledes blev kongens ret til at udnævne landstingsmedlemmer, samt den priviligerede stemmeret (med valgmænd i enkeltmandskredse) fjernet. Dette var et opgør med revideringen af grundloven i 1866, som havde tilgodeset de mest magthavende. Landets styre ændrede sig altså således at retten til medbestemmelse blev mindre elitær.

Familien Christensen på Frogården fejrer sønnen Jens Frederik Christensens 2-års fødselsdag i 1915

Nordslesvig bliver genforenet med Danmark i 1920

Ved folkeafstemning I 1918 blev den nordlige del af Slesvig dansk. Et par år senere, den 15. juni 1920, blev Sønderjylland, derved genforenet med Danmark. I 1918 blev Island ligeledes erklæret en selvstændig stat.

I Rigdagen havde der dog været uenigheder om hvor grænsen konkret skulle gå, ligesom der var stor utilfredshed med Zahleregeringen. Den 29. marts 1920 afsatte Christian 10. Zahleregeringen og udnævnte i stedet en ny regering, som havde et flertal imod sig. Christian 10. gik således imod princippet om negativ parlamentarisme, hvilket vakte stor modstand og opstandelse i befolkningen. Efter lange forhandlinger måtte kongen bøje sig og udnævne en regering, som ikke havde et flertal imod sig.

Valdemar Georg Nielsen med familie fra Aavang i Ejby, Rye sogn (1920, ca. årstal)

Afskaffelse af Landstinget med Grundloven af 1953

I 1953 fik vi landets gældende grundlov. Grundloven af 1953 bød på flere store ændringer. Mest bemærkelsesværdigt, afskaffelsen af Landstinget.

Mulighederne for folkeafstemninger blev ligeledes udvidet og stemmeretsalderen blev nedsat til 23 år. I 1978 blev stemmeretsalderen sænket til 18 år, som vi kender det i dag.

Derudover indbefattede Grundloven af 1953 også en ændring af tronfølgeloven, således at også kvinder fik arveret til tronen.

Grundloven af 1953 skulle tillige gælde for Grønland, som tidligere havde haft formel kolonistatus.