December måneds 0 point film fra Filmstriben
December måneds 0 point film ’For fuld musik’ er et skønt fransk feel-good drama - og helt ny på Filmstriben.
Af Helen Bruus-Rokkjær
Filmen 'For fuld musik' er en smuk fransk komedie om familierelationer og passion for musik
Den anerkendte dirigent Thibaut har leukæmi og har brug for en knoglemarvsdonor. Da han erfarer, at han er adopteret, opsøger han den bror, han ikke vidste, han havde, for at få hans knoglemarv.
Broren, Jimmy, arbejder i en skolekantine og spiller basun i et lille marchorkester.
De to brødre er hinandens modsætninger - undtagen når det kommer til deres kærlighed til musik. Thibaut fornemmer sin bror musikalske talent og beslutter sig for at rette op på skæbnens uretfærdighed, og Jimmy begynder at drømme om et andet liv.
Komedien 'For fuld musik' er en fransk feel good-perle.
Hvis du er i humør til mere fransk feel-good har vi på Filmstriben flere bud. Se f.eks. ’De urørlige’, ’C’est la vie!’ og ’Un triomphe’.