Oktober måneds 0 point film fra Filmstriben

Se en god film fra Filmstriben for 0 point i oktober.

Af Helen Bruus-Rokkjær

I ungdomsdramaet ’Beskytteren’ fører en syg præstationskultur til mobning, vold og selvmord.

Månedens 0 point film er en af den slags film, der sætter sig i sjælen. Filmen følger den flittige skoleelev Chen Nian, som sammen med sine medstuderende overværer, hvordan en kammerat springer i døden fra en af skolebygningerne. Årsagen til selvmordet skal findes i lang tids mobning, men desværre ændrer dødsfaldet ikke på mobbernes adfærd, som i stedet kaster sig over Chen. Som det nye mobbeoffer udsættes hun for utallige grove overgreb. I desperation søger Chen støtte hos den ungdomskriminelle Xiao, der giver hende løftet: Han vil være hendes beskytter…

Beskytteren’ er instrueret af Derek Tsang, og var i 2021 nomineret til Oscar for bedste Bedste internationale film. I hjemlandet Kina fik den stor succes og førte til større opmærksomhed omkring mobning i det kinesiske skolesystem.

På Filmstriben kan du se flere film om mobning og de konsekvenser, det kan medføre.