Septembers måneds 0-point film fra Filmstriben

I september kan du se Charles Chaplins udødelige klassiker 'Moderne tider' på Filmstriben – helt uden brug af point.

Af Helen Bruus-Rokkjær

Filmen handler om vagabonden Charlie, der får arbejde ved et samlebånd, hvor tempoet er højt, arbejdet monotont og mennesket reduceret til endnu et tandhjul i maskineriet. Det bliver for meget for Charlie, og han slår pjalterne sammen med en skøn gadepige. Sammen vender de to storbyen ryggen og går ud ad landevejen mod solopgangen.

 

'Moderne tider' er en stumfilmklassiker fra 1936 og blev sidste gang, Charlie Chaplins ikoniske vagabond optrådte på det store lærred. Chaplin står bag både instruktion, manuskript, produktion, klipning og musik – og spiller som sædvanligt selv hovedrollen.

 

Flere film med Charlie Chaplin

På Filmstriben kan du bl.a. også se 'Guldfeber', 'Cirkus', 'The kid' og 'Diktatoren' – fire filmklassikere, hvor Chaplin med sin særlige blanding af slapstick, samfundssatire og varme får os til både at grine og tænke.
Du kan også se den biografiske film 'Chaplin', hvor Robert Downey Jr. bringer liv til legenden.