Reprise af den franske læsekreds på Lejre bibliotek

Kaffe
Har du lyst til at træne dit franske? At blive bedre til at klare de mest almindelige situationer, når du rejser i Frankrig? Eller bare dyrke din kærlighed til det franske?
Så læs videre her:
Date
Udløbet
Adresse

Stationsvej 2
4320 Lejre
Danmark

Onsdag d. 25. september fortsætter den franske læsekreds, Le p’tit coin français, på femte år på Lejre bibliotek. Den vil ligge fast onsdage i ulige uger fra 16:30-18.

I  Le p’tit coin taler vi selvfølgelig fransk - men vi forklarer eller oversætter, hvis der er behov.

Læsekredsen efterhånden er nået op på et øvet niveau, hvor man klarer sig rimeligt på fransk. Det er helt naturligt at lave en masse fejl – for det er vejen til at blive bedre!
Du behøver dog ikke at kunne tale fransk flydende for at være med. Den vigtigste forudsætning er lysten og modet til at tale fransk. At bruge og udvikle det sprog, du allerede har. Mange er kommet rigtig langt med deres ferie-fransk eller gymnasie-fransk, fordi de tør bruge det!

 

Her er nogle eksempler på vores yndlings-aktiviteter:
•    diskussion af almene emner, aktuelle emner, sjove emner – og svære emner
•    snakke-runder ud om fx din ferie, ugens bedste/værste oplevelse, din familie, interesser, sport
•    spil som jeux de conversation (en slags 'snakke-ludo')
•    små ekskursioner ud af huset (hvis vejret er til det)
•    nye forslag - jeres forslag …

Bon courage - et à bientôt!

Sidse Selsing er cand. mag. med fagene dansk og fransk og har undervist i gymnasiet i mange år.
 

Ring på 42474115, hvis du har spørgsmål.