Godsejer Gothards Genfærds-karet

Det spøger i Lejre ...

På lørdag er det Halloween og traditionen tro vil det endnu engang vrimle frem med uhyggelige spøgelser, vampyrer og meget mere, som alle kalder på ”slik eller ballade.” Derfor bringer vi fra Lejre Arkiv denne lille særudgave af arkivets klumme, hvor vi er gået på opdagelse i arkivet efter en spøgelseshistorie fra vores område, og dem er der heldigvis mange af.

Men først må vi undersøge hvad Halloween i grunden er. Halloween, eller på dansk allehelgensaften, falder aftenen før allehelgensdag d. 1. november. Halloween er en sammenblanding af førkristne, kirkelige og nyere amerikanske traditioner. Det førkristne element er formodentlig det keltiske nytår ”samhain,” hvor de døde ifølge den keltiske folketro kortvarigt går igen. Siden skulle kristendommen råde bod på hedenske traditioner, og erstattede samhain med en fejring af alle helgener på allehelgensdag. Elementer af tidligere hedenske traditioner blev folkeligt inkorporeret aftenen før på ”All Hallow’s Eve,” eller som vi kender det i dag, Halloween.

I Lejre Arkiv har vi også spøgelser, eller i hvert fald beskrivelser af dem i vores arkivalier, for i vores område skal man ikke lede længe efter spøgelseshistorier. Går man f.eks. igennem det bakkede landskab mellem Gevninge og Lindholm en tåget nat og aner en silhuet, som bevæger sig gennem landskabet, så er det måske godsejeren Gothard Braem i sin karet – og hører man dertil en pludselig lyd, så er det måske kuskens pisk som smælder.

Gothard Braem blev født i 1649. Hans forældre var købmanden Gødert Braem og Dorthe Christiansdatter. Gothard blev en ganske indflydelsesrig person, på særligt den militære front. I 1676 blev han krigskommissær og i 1679-1693 var han landkommissær. I 1688 blev han kammerråd og overkrigskommissær, en meget højtrangeret position i tidens militære administration.

I en årrække forpagtede Braem krongodset Ringsted Kloster, hvor han boede frem til han overtog Lindholm Gods i 1690. I 1701 var han med til at skabe den frygtede landmilits, som bl.a. supplerede hærstyrkerne under den Store Nordiske Krig i 1700-1721, som var den længste af svenskekrigene. Godsejere blev pålagt at udskrive én bondekarl for hver 20 tønder hartkorn. Denne tvangsudskrivning var i allerhøjeste grad foragtet hos bønderne, og mange godsejere blev kritiseret for magtmisbrug. Landmilitsen blev i første omgang opløst i 1730, for derefter at vende tilbage i forskellige ”mildere” former. I 1764 blev landmilitsen endeligt ophævet.

Mange arkivalier vidner om Gothard Braem som værende en upopulær og ligefrem forhadt personlighed i vores områdes historie. Han var godsejer i hoveritiden, hvor oplandets fæstebønder skulle udføre forskelligt pligtarbejde for retten til at bruge godsets jorde. Tidens afstraffelsesmetoder var desuden ganske grusomme med alt fra halslænker til træheste, hvor bønder blev udskammet for deres, i godsejernes optik, skødesløshed. Alt i alt peger arkivalierne i høj grad i én retning: Gothard Braem var en vigtig skikkelse i militærhistorien, men en afskyet godsejer blandt oplandets bondestand.

Han blev først gift med Kathrine Lange og med hende fik han 12 børn. Senere, efter Kathrines meget tidlige død i 1694 (hun var kun 36) blev han året efter gift med Anna Cathrine Werdelmann, som han fik yderligere 2 børn med. Gothard Braem døde d. 11. juli 1702 på Lindholm. Han er bisat ved Gevninge kirke, i kirkens krypt, sammen med sin familie, to koner og flere børn.

Adskillige beskrivelser findes af genfærdet Braem, der som straf for sin udåd overfor oplandets bønder, hver eneste nat skal forlade sin kiste og køre i sin lukkede karet, trukket af fire heste, fra Gevninge kirke til Lindholm gods. Her vender han efter sigende om, og ifølge flere beskrivelser kan man høre kuskens pisk smælde på gårdspladsen, inden genfærdskareten forlader godset og kører gennem skovåbningen ud mod hovedvejen og hjem til krypten i Gevninge kirke.

I dag er kryptens indgang tilmuret og mere end 300 år er gået siden godsejerens virke i vores egn. Om aftenen er der selvfølgelig af og til nogle der vælger at gå en måneskinstur gennem kirkegården ved Gevninge kirke. Her åbner de selvfølgelig kirkegårdslågen, men ifølge sognepræsten, Henriette T. B. W. Andersen, kan hun konstatere at den store kirkegårdsport ofte står åben når hun møder ind om morgenen – og hvem ved, måske det er den gamle godsejer, som har glemt at lukke efter sig …