November måneds digt

November af Ludvig Holstein (1864–1943)

Af Helen Bruus-Rokkjær

November

I Parken drypper de sorte Kroner;

vaad hviler Grenen i Graavejrsluft — —

En Skumringsverden af Skyggetoner,

hvor Vaaren drømmer i Dødens Duft,

og Lyset blot er et Perleskær

om kvistevrimlende Elmetrær.

 

Men Tanken vil ved de Veje hvile,

hvor Mosset breder sin grønne Ham

paa Landsbytage og vaade Pile,

som luder over hver blæksort Dam,

hvor Gavl og Grene i Spejlet drømmer,

og tørvefarvede Ænder svømmer.

 

Hvor er nu Bruset? Hvor er nu Pragten?

Dødsstille, plyndrede, sorte Jord,

ske her din Vilje! Jeg vedstaar Pagten!

For her er Danmark, og her er Nord!

Og slumrer Eros, han var i alt,

fra Vaaren fødtes til Løvet faldt,

 

Det sorte Muld har saa søde Løfter.

Bag Pilebarken et Foraar staar.

Hør, Vandet klunker fra vaade Grøfter!

Blidt hviler Farverne fra i Vaar,

saa søskendlige hverandre nær,

i Krat, i Marker, i Tørveskær.

 

De sover sammen, det fugtiggrønne,

det brunligsorte i sval, ren Ro.

Her drikker Timen af dybe Brønde,

her hører Tanken det skjulte gro.

Hvor har dog Danmark dit Vinterrige

en Farveyndighed uden Lige!

 

Hvor er der frugtbar og venlig Hvile,

i Danmarks slumrende Agerland,

hvor Marken breder sig Fjerdingmile

om Sognevejenes Grøfterand,

hvor Haren hopper i Graaet ind;

hver Græstot ligner dens brune Skind.

 

Men over denne saa tyste Færden

af Skumringsfarver og Graavejrsfugt

skal Blæsten aabne en oprørt Verden

af Skyer og Stjærner og Maaneflugt.

Dér lader Stormen i Skift af Skygge

Guldskiven flyve langs Gletscherrygge.

 

Og hvis en Tone i Natten svirrer

som Svanestrubernes Orgelbrum,

saa er det Frosten — hans Vinger klirrer —

Han sank igennem det dunkle Rum.

Da krøb et Gys over Jordens Hud,

og paa hver Græstot slog Rimfrost ud.

 

Vandspejlet rørte hans Fingerspidser,

og se, det rynkes og stivner brat.

Paa Ruden Tidselens Tegn han ridser —

Det klinger skørt i den gyldne Nat

fra Stjærnebælter og Mælkeveje —

dér spiller Frosten paa sin Skalmeje.

 

Variant af denne tekst:

Ludvig Holstein: »November« – Hymner og Viser (1922)

Teksten følger Ludvig Holstein: Mos og Muld, Gyldendalske Boghandel, Kbh., 1917, pp. 9–11.


 

 

Om Kalliope

Kalliope er en database indeholdende ældre dansk lyrik samt biografiske oplysninger om danske digtere. Målet er intet mindre end at samle hele den ældre danske lyrik, men indtil videre indeholder Kalliope et forhåbentligt repræsentativt, og stadigt voksende, udvalg af den danske digtning. Kalliope indeholder også udenlandsk digtning, men primært i et omfang som kan bruges til belysning af den danske samling.

70 år efter en forfatters levetid bliver vedkommendes værk offentlig ejendom og det kan udgives frit på hjemmesider som Kalliope. Den nyeste lyrik findes derfor ikke i samlingen — til gengæld er det tilladt at bruge indholdet i Kalliope til hvad man måtte ønske.

Kalliope indeholder 32.246 digte fordelt på 2.043 værker af 639 digtere på 7 sprog.